Hør mig i radioen idag!

Ja det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse at jeg skal i radioen angående programmet ” er du dum eller hvad” og svare på nogen spørsmål! Det er også helt okay, for jeg er super glad for der har været så meget respons på et program jeg ikke engang vidste ville blive så populært og set af så mange danskere!

Radioen består idag af, Nikolaj Vraa, Elisa Lykke og Amalie Szigethy ( mig selv ) 😀 Håber i vil lytte med, er sikker på det bliver herre sjovt og interessant! Jeg rejser til Italien imorgen tidlig og det bliver SÅ dejligt, adios Danmark!

LYT MED I RADIOEN IDAG KL. 13:05 

– eller  genudsendelsen søndag kl.10.05  på  Radio24syv – Det, Vi Taler Om.

IMG_6003IMG_6002

Amalie Szigethy :-*

SANKT HANS 2015.

Hi every beautiful people out there!

Idag er det sankt hans! What? Det er så underligt at det allerede er et år siden jeg sad i LA og min mor sendte billeder af min store familie oppe ved bålet i Hørsholm ( og at jeg faktisk savnede dem helt vildt og havde hjemve ) Nu er det præcis et år siden og jeg skal for første gang i 3 år holde Sankt Hans med min familie, endelig! Glæder mig rigtig meget. Kan huske da jeg var lille var det altid den bedste dag på sommeren fordi vi skulle se heksen flyve op i himlen, jeg troede dengang meget på det. Vi plejede altid at bade nede på Rungsted havn fordi det var så varmt, ja det kan man jo ikke ligefrem sige det er nu. Er så ked af at vejret ikke er med os denne sommer, men de ”kloge” siger at vi får hedebølge i august og september, så sommeren kommer altså, den kommer bare først sent, det gør hellere ikke noget, for jeg fylder 24 år i august, faktisk til dem der ikke ved det er min fødselsdagsdato 21/08-91 så hvis vi kunne få hedebølge på min fødseldag ville ikke gøre noget, det jo dejligt med sol og sommer!

Dette er en skøn dag på året, og vi danskere fejre jo Sankt Hans så jeg vil ønske alle jer som sidder derude og læser med en dejlig aften med familien eller vennerne, og tillykke til alle de smukke studenter derude!

10600549_357203811071508_7542022543369237649_n10557454_357204124404810_4267556508494152293_n10547537_357203917738164_1541362796570058136_n10568907_357204751071414_4068642909591719738_nBillederne er taget i Californien sidste år på Santa Monica Beach.

Amalie Szigethy 

Av av av! Intelligens ( DR2 TEMA ) blev det mest sete i år!

Hey everybody!

Jeg er en meget glad pige her til morgen. Jeg modtog en mail at ” er du dum eller hvad” der blev sendt lørdag aften kl. 20:00 på DR2 tema lørdag er det meste sete i år! Altså det vil sige at over 159.000 seere så med! Det er fandme fedt at både produktionen bag og + mig selv har gjort det så godt, og vi har formået at trække så mange seere til. ( I still got it ) er så glad for jer som så med, igen skal i have tusinde tak for alle jeres søde bedskeder og den fine respons på programmet, jeg er så glad og stolt af mig selv. For det ikke skal være løgn er det næsten blevet set det dobbelte på nettet, av av av. Tænk at så mange af jer har siddet at set vores arbejde og fulgt med så nøje, det er så mærkeligt for mig at tænke på. Jeg er glad, og ikke mindst få den rolle som jeg har i programmet.

Tak til produktionselvskabet The Compound og ikke mindst DR2.

IMG_1154

Jeg har fået SÅ mange søde søde beskeder fra folk omkring i landet, og jeg har spurgt et par stykker om jeg ikke må være så sød dele dem her på min blog så i også kan se responsen, og heldigvis har ingen sagt nej, kun at de gerne vil være anonyme ( hvilket er forståeligt! ) Så læs med her.

1 besked :

Kære Amalie,

Jeg kender dig ikke fra andet end fra TV, og jeg tror ikke, at vi har meget tilfælles udover, at vi begge kommer fra Nordsjælland.
Jeg må indrømme, at min holdning om dig som medieperson har været betydeligt præget af, at du har udtalt, at din drøm er at blive kendt, og det er sekundært, hvad du bliver kendt for.

Dette billede blev dog ændret, da jeg så programmet “Er du dum eller hvad?” på DR2. For det første har jeg stor respekt for, at du på åben skærm taler om nogle meget personlige ting i dit liv. I manges øjne har du sikkert gjort nogle langt mere grænseoverskridende ting i Paradis Hotel. Min blufærdighed vil aldrig tillade, at jeg kunne fortælle om nogle så personlige ting i på TV. Så hellere bade nøgen i Mexico på åben skærm 😉

Hvad der dog mest imponerer mig ved aftenens program, er din evne til at sige “nå ja, det gik ikke som jeg håbene, men nu må jeg komme videre.” Programmet viste tydeligt, at du har haft nogle udfordringer tidligere i livet, men at du har været i stand til at takle disse udfordringer på stribe. Din evne til at gøre dette misunder jeg dig meget. Samtidig virker det som, at du er yderst målrettet på kun at gøre det som du er god til, og som interesserer dig.

Jeg læser jura på København Universitet, og i mit studium møder jeg ofte mange udfordringer som jeg hverken er gode til eller som interesserer mig. På trods af dette bruger jeg meget tid på at tænke, at jeg er dårlig til det, og at jeg vil komme til at klare det skidt til eksamen, frem for at tænke på, at jeg generelt klare studiet ganske udmærket. Derudover føler jeg, at der er et pres på mig, for at jeg altid skal træffe “den rigtige beslutning”. Sagt med andre ord; jeg glemmer de gode ting, fordi jeg alene fokuserer på hullerne i osten.

Selv om du indledningsvis i programmet siger, at formålet med programmet er at vise, at der er flere former for intelligens, så synes jeg, at du ligeså stærkt viser, at du modsat mange andre fra vores generation, mig selv inklusiv, tør at gøre, hvad du synes, der er rigtig, og ikke lader dig bremse af, at du er bange for gøre noget, som andre ikke synes ”er det rigtige”.

Pointen med denne mail er blot at fortælle, at jeg fik et indtryk af dig som person, som er diametralt modsat af resultaterne i de diverse IQ-tests som du bliver udsat for i programmet; stærk og på ingen måde ”dum”.

Med venlig hilsen ( anynom ) 

Bedsked 2:

Amalie jeg har lige set dit program omhandlende intelligens og blev simpelthen bare nødt til at fortælle dig hvor sej du er. Hold kæft hvor har du bare “balls”. Det kan godt være din IQ ikke er så høj, men for satan du er modig! Ønsker dig det bedste på din vej!
( anynom )

Besked 3:

Hej Amalie!
Jeg kender dig ik, men ved selvfølgelig “hvem” du er fra de forskellige ting du har medvirket i!
Jeg så dit program på DR2 igår og vil bare sige, at jeg synes det var utrolig godt! Fik sat tingende i perspektiv og fik for nogen givet bedre forståelse og dermed åbnet muligheder, frem for begrænsninger!
Hatten af for det!
Jeg er selv 30 år og alene med min søn på 3 år! Er opvokset i Hornbæk og har aldrig rigtig været boglig, som dig!
Endte dog med at få en uddannelse, er idag sygeplejerske! Men, det vigtigste for mig og det jeg har levet højt på, er min sociale intelligens – som din! Og for mig, er det uden tvivl den vigtigste intelligens af alle!
Jeg klarede lige akkurat skolen og min uddannelse, har aldrig været en top elev! Men det der interesserede mig, der fik jeg gevinst! Så det er jo noget om at finde det man brænder for, så ska man nok blive den bedste!!! Respekt for det!!
Mange af de boglig stærke gennem min skolegang, har klaret sig meget dårligt i virkeligheden og havde svært ved at begå sig socialt – ja hvad vil man så helst?! Tror ikke vi to er i tvivl!
Nå men det korte og det lange er, at jeg synes virkelig jeg kunne genkende mig i det meste ud sagde og gjorde fra det program – tak ( anynom )

Besked 4:

Hej søde Amalie
Har lige set udsendelsen med dig, jeg syntes at du er både sød og intelligent og så er du bund ærlig, jeg er sikker på at du vil klare dig fantastisk i fremtiden, jeg ønsker dig al lykke og held.
Stor hilsen fra en far / morfar til seks dejlige børnebørn.

Besked 5:

Hej Amalie
Jeg har lige set programmet på DR2, da jeg selv har en IQ over gennemsnittet og ofte bliver mødt af folk som set op til mig af den grund, hvilket jeg ikke selv mener, at folk bør. Jeg er nemlig bevidst om de mange forskellige intelligenser og synes, det er en skam, at folk altid kun fokusere på IQ.
Jeg har ikke set Paradise eller andre TV-programmer, hvor du har deltaget, men har set dig på steder som Aftensshowet og ligenede. Selvfølgelig siger du nogle vendinger mm. forkert, men det er jo ikke, fordi man ikke kan forstå, hvad du mener. Jeg mener du er intelligent på det område, at mærke efter i dig selv og tro på dig selv og være dig selv – og det mener jeg er meget vigtige egenskaber at have. Men det er selvfølgelig ikke det som mange fokusere på… Desværre.
Jeg har aldrig set dig som ‘dum’.
Jeg tror det er vigtigt at have folk som dig i verden, der tør være sig selv og stå ved sig selv, for noget jeg lægger meget vægt på er, at man skal være tro mod sig selv og være sit autentiske selv.
– Så dette ville jeg lige fortælle dig. Jeg læser normalt ikke din blog eller nogle andres for den sags skyld, men tænkte bare lige, at jeg ville fortælle dig det. 😉
Sejt, at du lavede programmet og dejligt at se et ærligt menneske, der var sig selv (dig). (Anynom) 

Besked 6:

Kære Amalie,
Jeg hørte dig første gang rigtigt i Mennesker & Medier på P1, hvor du blev interviewet af Lasse Jensen, og har siden været en lille smule fan af dig, trods min fødselsdato engang i 1974….
Jeg bliver gang på gang både glad og bekymret, når man kommer ind under huden på dig, for du virker så sårbar, trods den gode tøjstil, smilene, venligheden, dine kønne øjne og de søde ord fra omgivelserne.
Blev selv drillet meget som barn. Var meget usikker på mig selv i mange år, og kan stadig møde modstand/udfordringer i sociale sammenhænge, men jeg kæmper, så dét KAN lade sig gøre!
Du har mange ting at byde på, og jeg er sikker på, at du kan drive det til noget stort, hvadenten du vælger at synge, uddanne dig indenfor feks HR eller hvad der ellers kunne fange din interesse.

De bedste hilsener ( Anonym ) 

– Det var så nogen af de meget søde og rosende beskeder jeg har fået fra forskellige folk i landet, jeg takker igen mange gange og tak fordi jeg må bruge dem i mit indlæg. Jeg er så glad og taknemmelig for alt hvad livet tilbyder mig, og hvad jeg har lært, og uden jer som følger mig ville jeg ikke være noget værd, så tak.

HUSK at du kan genudse programmet lige her -> AmalieSzigethyDR2TEMA

Husk man kan aldrig få for meget ros, eller kærlighed.

Amalie Szigethy <3

WOW, jeg er overvældet! Super respons på DR2 tema lørdag ” er du dum eller hvad” tusinde tak, og læs min ros fra folk her.

Kære alle virkelig skønne mennesker som sidder og læser med min på min blog!

Først og fremmest så TUSINDE tak for alle jeres beskeder og respons på showet der blev vist på DR2 tema  ” er du dum eller hvad ” hvor jeg var hovedpersonen. Jeg vil gerne sige jeg har haft blandet følelser omkring programmet og hvordan folk ville reagere, men nu sidder jeg dagen efter ( idag ) og bliver rigtig glad og stolt af mig selv, og ikke mindst min udvikling. Er stolt af jeg turde stille op, jeg er stolt af jeg turde udfordrer mig selv på den måde jeg gjorde i programmet, og ikke minst sagde ja til at deltage i alle de test og ting tv produktionen spurgte om jeg kunne have lyst til i programmet. Selvfølgelige har man altid nogen betingelser og meninger,  holdninger når man deltager på TV men i dette program valgte jeg at stole på produktionen og meningen med alle de ting jeg skulle, og nu forstår jeg det! – Har ikke på et tidspunkt tvivlet på  de mennesker som sad bag, jeg vidste fra start de ville sætte mig i et godt lys og få et andet syn på hvem jeg er, og hvad intelligens egentlig er, og thank god for jeg sagde ja, og jeg fik lov til at være så heldig at være den pige der fik sagt det ud i Danmark Jeg er en meget målrettet pige og ved hvad jeg vil i livet, jeg har drømme, jeg har følelser og er ligesom mange andre 23 årige piger. Tak fordi i læste med, og TAK for alle jeres søde beskeder jeg har fået i forbindelse med tv programmet, det betyder virkelig mere end hvad man umiddelbart ville tro, tak tak og tak.

IMG_5797forbindelsen med ” Er du dum eller hvad ” har pressen skrevet meget om min deltagelse og der er ikke blevet skrevet noget som jeg ikke selv har udtalt, det synes jeg har været super cool. Min mor købte BT igår hvor jeg havde 2 sider inde i avisen med et interview jeg lavede sidste uge. Jeg har taget et billede af det og vil gerne indsætte hele interviewet herinde på min blog, da det er ret personlige ting som står og som jeg tror jer der følger mig ville finde interessant at læse.

INTERVIEW AMALIE SZIGETHY BT ( BERLINSKE )

Da jeg var barn, var jeg misundelig på de andre børn måtte lege længere udenfor end mig. Jeg skulle altid være hjemme klokken halv syv, og efter aftensmad måtte jeg ikke gå ud. Men senere, da jeg var 14, gik jeg i byen uden tilladelse. Jeg havde værelset i kælderen og kunne jeg snige mig ud af vinduet og kom jeg hjem igen ved halv fire tiden, så jeg lige kunne nå at sove inden jeg skulle i skole. Jeg gik i byen i Helsingør og Lyngby, og da jeg blev 15 var det i København. Jeg har altid set ældre ud, end jeg var og jeg syntes ikke jeg oplevede nogle farlige episoder dengang – jeg passede på mig selv og var sammen med nogle fyre, som var flere år ældre.

Jeg er tit meget bange for når jeg at få en flaske i hovedet eller at nogen skal slå mig eller være onde ved mig, fysisk. For det har jeg prøvet at nogen kastede en flaske på mig. Eller hvis nogen er ondskabsfuld. Men jeg har ikke den store frygt generelt, jeg frygter mest, jeg spilder min tid, når jeg ikke laver noget.

En person, der har grund til at være skuffet over mig er det skulle nok være min mor, jeg har snakket grimt til hende og været ondskabsfuld og taget hendes ting, Så hun har grund til at være skuffet, men det vil hun aldrig være, for jeg er hendes barn.

Når jeg selv skal have barn vil jeg helst have en søn til at starte med, jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville gå, hvis jeg fik en pige, for så ville hun automatisk blive som mig. Det ved jeg bare.

Det gør mig glad når andre er glade, og når dem jeg holder af, er glade. Det gør mig også glad, når jeg kan glæde andre. Kærlighed gør mig glad. Forelskelse kan dog gå begge veje, det kan nok så godt, men hold kæft, hvor kan det også være irriterende.

Jeg burde sige undskyld til nej, jeg har sagt undskyld, det gør jeg af mig selv. Jeg siger f.eks. undskyld, hvis jeg har været fuld på en bytur og har gjort noget dumt. Når jeg drikker alkohol bliver jeg meget vild og anderledes, som et andet menneske. Nogengange bliver jeg et bedre menneske, andre gange er jeg helt væk og gør besynderlige ting.

Fordi jeg er kendt for at være dum blev jeg kontaktet af DR2 for et halvt år siden, og de spurgte om jeg ville være med i et program. Det er et program, der handler om, at vi alle er intelligente på hver vores måde, og jeg vil gerne være rollemodel, fordi jeg har ry for at være dum. Det er forkert at nogen rakker ned på andre, fordi de ikke kan læse eller skrive. Det er meget forkert. Programmet hedder Er du dum eller hvad.

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være ansigt på DR2, i programmet tester jeg andre folk for at høre, hvad de synes om mig, og jeg snakker med en psykolog, som tester mig i forskellige genrer af intelligenser. Jeg taler med min gamle klasselærer om, hvordan jeg var i skoletiden. Jeg er jo et glad og lykkeligt menneske, selvom jeg ikke har fået høje karakterer. I programmet lørdag på DR2 ser man hvor min IQ ligger – og den vil jeg ikke afsløre her.

Jeg bliver rasende når jeg ikke får min vilje – det kan jeg ikke li. Og når jeg ikke får den opmærksomhed, jeg gerne vil ha’. Jeg er jo løve i stjernetegn, det siger noget om, hvordan jeg er. Jeg bliver irriteret, hvis fyrene ikke kigger efter mig. Jeg er jo lidt en lille prinsessepige uden at være en ond person. Jeg kan godt li, når andre folk de snakker og kigger efter mig.

Jeg fortryder at jeg aldrig har  sparet mine penge op. Jeg har brugt mine penge på livet – har nydt livet. Nu har jeg også lært en del om penge og betaler skat.

Alle danskere ville blive lidt gladere hvis man koncenterede sig mere om sig selv end andre, det har vi behov for. Jeg synes det er dumt, at nogen har så travlt med at kritisere andre, de skulle hellere selv koncentre sig om deres eget liv. Der burde være mere frihed.

Mænd er usexede når  de tror, de er sexede. Jeg kan li’ charmerende drenge, og de må gerne være bevidste om, at de er det. Men de kommer længst med også at være ydmyge, også selvom de er pisselækre. Jeg har det sådan med mænd, at det er ikke til at forudsige, hvad jeg falder for. Det kan være en type, der kigger sig selv i spejlet hele dagen – eller måske en, der ligner en bibliotekar.

Jeg tuder når jeg ser Titanic, Pearl Harbour og The Notebook. Engang var jeg på vej til Los Angeles og i flyet så jeg filmen notebook, om en gammel dame, der har fået Alzheimer og jeg tudbrølede, jeg kunne ikke stoppe med at græde. Og jeg sad ved siden af et par, jeg tør ikke tænke på, hvad de har tænkt om mig.

Det er upassende når  folk ikke har nogen situationsfornemmelse, når folk de bare kommer over til én eller sidder og tager billeder af én i et tog eller en bus, det er meget upassende. Når det sker, kan jeg jo ikke gøre så meget andet end bare at sidde som en løve i et bur. Jeg gør ikke så meget andet end at blive irriteret.

Det er bestemt ikke feminint  når piger bøvser eller prutter. Det er også ucharmerende, når piger bander eller snakker drengerøvsagtigt.

Det bedste råd, jeg kan give til en pige på 16 år er … pas på dig selv, følg dine drømme, tag dig ikke af, hvad andre siger. Alle er gode nok og lige smukke. Alle har et hjerte og der er ikke nogen, der er bedre end andre.

426804_111032299021995_1057960391_n

Tak fordi i læste med<3

Amalie Szigethy <3

Så er min første youtube video oppe- se her hvordan jeg ligger min make up!

Hej alle sammen.

Så fik jeg endelig min Youtube Kanal op- jubi! Har glædet mig til denne dag. Jeg håber i vil tage godt imod den, og jeg lover det ikke bliver kedeligt, jeg vil gøre alt for at underholde jer, så hvis i også har nogen gode forslag til hvordan jeg kan gøre det mere spændene eller evt videoer i gerne vil se mig lave, så skriv endelig i kommentar feltet! Husk at abonner på min kanal hvis i har lyst, så ved jeg hvor mange som følger mig 🙂 Tusinde tak!

Det var så min første video, jeg håber i kunne lide den.

Ha’ en rigtig dejlig weekend og husk nu jeg er på skærmen imorgen aften kl. 20:00 på DR2 tema lørdag 😉 Don’t miss it.

Knus Amalie Szigethy <3

Older posts