JEG LAVER GRIN MED HELE DANMARK..

DÉT MÅ DU ALDRIG SIGE TIL EN GRAVID KVINDE!

amalie ystad

Er din mave ikke lidt stor/lidt lille i forhold til, hvor langt du er henne?”

Regel nr. 1: Aldrig nogensinde kommentere på mavens størrelse. Jeg tænker straks, om mit ufødte barn mon er vanskabt, eftersom det åbenbart er abnormt stort eller lille og underudviklet.

2. “Hvad så, tykke?
Ja, jeg har en kæmpe vom (og en blævrende bagdel (og tordenlår)), men jeg er gravid. Hvad er din undskyldning?

3. “Det er altså ingen sygdom at være gravid!”
Graviditetsglæder som søvnløshed, inkontinens, plukveer, hæmorider, ledsmerter, halsbrand, hedeture og væskeophobninger lyder faktisk som en temmelig ubehagelig samling sygdomme, hvis du spørger mig.

4. “Har jeg fortalt dig om dengang, min venindes kusine revnede fra top til tå under fødslen?”
Hvad er det præcis, du tror, jeg får ud af at høre om fremmede kvinders rædselsfødsler? Jeg er i forvejen skræmt til døde over den fuldstændigt groteske udvidelse, der snart skal ske, så er du sød at lukke ægget?

5. “Ved du godt, at man ikke må bruge makeup/drikke kaffe/spise sushi/bruge parfume/drikke ét eneste glas rødvin, når man er gravid?”
Ja, trunte, jeg har læst ALLE artiklerne, men i bund og grund ved jeg bedst selv, hvor grænsen går. Så længe jeg ikke ligefrem kæderyger joints, mens jeg sniffer amfetamin og drikker Fisherman af en ølbong, så har jeg ikke brug for dine foredrag.

6. “Husk nu, at alle de kilo, du tager på nu, skal af igen, når du har født.
Jamen så tager jeg da lige en kanelsnegl mere bare for at vise, hvor komplet ligegyldig din dumme, løftede pegefinger er for mig.

7. “Nyd din nattesøvn nu, for snart er det slut. I årevis!”
For det første: Det er svært at ‘nyde’ en nattesøvn, når man bliver vækket en gang i timen af cirkelspark i ribbenene og trampolinhop i blæren. For det andet: Tak for pessimismen, men hvis det er okay med dig, så vil jeg faktisk hellere glæde mig til alt det gode end at frygte alt det hårde.

8. “Var det planlagt?”
Dine implikationer står i kø: At vi er uansvarlige, at vi ikke burde få et barn lige nu, at vi slet ikke burde formere os sammen. Det er i hvert fald sådan, den hormonelle gravide hører det.

3 ting, du gerne må sige
1. “Må jeg røre din mave?”
Måske må du, måske må du ikke, men jeg er under alle omstændigheder glad for, at du spørger først i stedet for bare at begynde at rage. Det er nemlig langt fra alle, der gør det!

2. “Hvornår har du termin? Ved I, hvad det bliver? Har I tænkt på navne?”
Selvom gravide får stillet netop disse tre spørgsmål minimum to gange dagligt, så er det okay. Vi ved, at I kun spørger, fordi I er interesserede og synes, det er spændende.

3. “Jeg ved godt, at alle graviditeter er forskellige, men nu skal du høre, hvad der fungerede for mig.”
Som gravid er alting nyt og spændende men også skræmmende og ukendt. Vi vil rigtig gerne høre jeres egne erfaringer og velmenende råd – så længe de bliver videregivet uden belæring og fordømmelse.

Denne her artikel har jeg ikke selv skrevet, men jeg fandt den på internettet og synes den BESKRIVER SÅ GODT hvordan man har det som gravid. Den er hyldene morsom og ALLE burde tage det seriøst 🙂

Du kan finde artikel LIGE HER. Tak for god læsning woman.dk.

GOD MANDAG.

Amalie Szigethy

DSC_1250

 (( Billedet er taget på et bade hotel fra weekenden som ligger i sverige som hedder : ystad saltsjobad  🙂 ))

8 kommentarer

  • Heidi P

    Thank you Lord agtigt for denne hylende morsom indlæg sødeste Amalie – jeg tissede næsten i bukserne af grin over den – især fordi det er PRÆCIS det jeg gennemgik i mine 3 graviditeter. Tak for dagens gode grin 😉
    Held og lykke med det hele og fortsæt du bare med at stole på din mave fornemmelse – du er moderen og du ved bedst 😉
    PS – har selv gået til frisør i mine graviditeter og fået farver hår og det indrømmer jeg gerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Spot on! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan Østdahl

    Jeg kan egentlig godt lide det her indlæg. Men ikke rigtig punkt nummer 5. Synes egentlig det er noget man skal tage seriøst. Ja – det er værre at kæderyge (joint og alt andet), men også bare en enkelt cigerat er også usundt. Håber virkelig at man allerede helt fra den spæde start kan tilsidesætte alle sine egne behov, i den korte periode man er gravid ud af hele sit liv.
    Til gengæld må man gerne spise sushi i Danmark, fordi det jo her været frosset og fri for farlige bakterier – også er der vist noget med ikke for meget tun.
    Men som rollemodel synes jeg faktisk det er ærgerligt hvis du udsender signaler med at det er okay – bare i begrænset omfang at bruge kemikalier på sin krop i det tidspunkt man er gravid 🌸

    vh Susan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amalieszigethy

    Hej Amanda

    Tillykke med det, hvor fantastisk.
    Jeg glæder mig selv helt vildt meget!

    God sommer.
    Kærlig hilsen Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amalieszigethy

    Ja det er det, giver dig helt ret 😀

    God sommer,
    Amalie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sia

    Har du besluttet dig for at føde naturligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Pyt med folks kommentare. Ingen graviditer er ens og ingen babyer er ens.. 👍 Jeg blev mor
    for 5 måneder. Jeg havde selv en meget hård graviditet men en god og hurtig fødsel 🙋🏻 Jeg elsker mit liv som mor mere og mere for hver dag! 💙 Glæd dig, intet er bedre 🌸👶🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Årh det kunne jeg heller ikke selv skreve meget bedre! 👌🏼 beskrivelsen er lige i øjet.. 😄 Men De ting jeg nok hader allermest er den med søvn og den med hvad man må og ikke må 😵 SHIT det er belastende !!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG LAVER GRIN MED HELE DANMARK..