Derfor er min Instagram profil privat.

JEG FIK KEJSERSNIT.

Kære alle sammen.

Jeg har fået SÅ mange henvendelser omkring mit kejsersnit og vil derfor gerne nu åbne ærligt op omkring mit forløb i dette indlæg. Ja, jeg fik jo kejsersnit, og dem som har fulgt nøje med i Amalies Baby har også kunne følge med da jeg skulle ind at bestille mit kejsersnit på Hillerød Hospital, fordi hvordan er reglerne egentlig? Kan alle godt få kejsersnit hvis man ikke vil føde? Skal man kæmpe for sit kejsersnit, og hvordan forløber det sig egentlig når man skal ind at møde sin baby første gang og skal ind på operationsbordet? Får man et grimt ar, og er der nogen komplikationer efter indgrebet?

Først og fremmest vil jeg sige at grunden til jeg valgte at få kejsersnit og ikke føde vaginalt var fordi at min mor har haft en grim oplevelse med hendes først fødte, og derfor valgte jeg ikke at risikere den samme oplevelse som min mor, og andre kvinder for den sags skyld som har haft en dårlig oplevelse. Jeg valgte en sikker vej og satsede på alt nok skulle gå som forventet, fordi det var hvad min mave fornemmelse sagde mig. Man skal altid lytte på sig selv og ikke andres meninger og holdninger fordi du ved altid selv bedst, tro på det, din krop lyver aldrig.

d. 21 Juli 2016 en hed sommerdag nærmede sig og dagen kom hvor min lille stjerne skulle komme til verden. En uge før min termin. Jeg var SÅ nervøs og spændt. Heldigvis havde jeg min mor ved min side hele vejen og hun havde jo prøvet det før, så det var klart min tryghed. Jeg kom ind på hospitalet og skulle klæde mig om til en hvid hospitals skjorte og fik a vide ingen trusser for det er sådan at du skal have lagt et kateter op da du bliver lammet fra brystet ned, ligesom hvis man bliver lam i benene. DET SYNES JEG VAR UBEHAGELIGT AT TÆNKE PÅ. Men ingen vej udenom. Jeg gik selv ind på operationsbordet og jeg fik lov at hilse på alle lægerne og praktikanterne og hende som skulle lave kejsersnittet. Rigtig sød dame og søde læger. De alle sammen tog en lyserød hospitals hue på fordi jeg jo skulle have en lille datter. Det hele var så mærkeligt og jeg kunne slet ikke vente! Jeg glædede mig ikke til det stik i ryggen som ville lamme mig fra brystet ned, men lægen sagde pænt om jeg ville sætte mig ned så han kunne stikke mig. Og 1, 2 3 så stak han mig og jeg mærkede meget hurtig mine ben forsvinde væk under mig. DET BRYD JEG MIG IKKE OM. Hold da kæft en mærkelig mærkelig fornemmelse. Nu vidste jeg at inden længe så kom min Josephine. Det berømte blå overhæng blev taget op så jeg ikke kunne se når de skulle åbne mig op, slanger og drop havde jeg i hele kroppen og lægerne stod parat til at tage imod Josephine. Der blev spurgt om jeg ville se når Josephine var halvvejs ude af min mave så jeg selv kunne følge med og det sagde jeg JA til. Jeg tøvede slet ikke. Så gik lægerne igang og de holdte mig opdateret hele tiden og fortalte hvad de gjorde, de nev mig i maveskinnet for at fornemme om jeg nu var bedøvet, men det var jeg så wupti. SÅ skar de mig op, og jeg begyndte at græde af lykke, og det som skulle til at ske det var bare så stort. Min mor holdte mig i hånden hele vejen og jeg kunne mærke der blev taget fat frem og tilbage for at få Josephine ud, selvom jeg ikke kunne mærke smerte. Der blev blandt andet sagt undervejs ” hold da op du har stærke mavemuskler” De gættede Josephine til at veje cirka 3 kilo, men kom så ud og var 4 kilo. Så sagde de pludselig ” Så Amalie, så har vi din baby” også blev det blå overhæng trukket ned og jeg kunne se lille Josephine blive taget ud af maven med hendes lille krop og jeg glemmer aldrig synet af hende. Det var det smukkeste i hele verden. Hun blev lagt i mine arme, og wow. Jeg græder helt ved at skrive om det. Hun var det smukkeste lille væsen som kiggede på mig med hendes store øjne og sorte hår. Hun lignede mig på en prik. Hun kom op på mig med det samme og tog ordentlig til ved mit bryst. Der blev suttet og skreget og jeg græd med. Hold da op et stort øjeblik. Mens jeg blev syet sammen tog de hende ikke væk fra mig, hun lå hos mig hele vejen igennem og ALT GIK HELDIGVIS lige som planen. Jeg blev syet sammen og det var smertefrit og mit lille vidunderlig lå på mig. Det var den bedste oplevelse i hele mit liv, jeg glemmer det aldrig nogensinde.

img_5911

( 103 kilo ) jeps! Jeg var stor! Bliver helt målløs når jeg ser disse billeder.

Jeg lå på overvågning med min lille Josephine i armene og min mor ved min side. Mine ben begyndte langsomt at komme igen og Josephine lå og suttede og suttede ved mine bryster. Jeg lå at filmede hende og tog billeder af hende hele tiden. Jeg kyssede hende og græd og græd. Ja, jeg græd faktisk hele tiden. Jeg kunne slet ikke forstå det var min lille pige. Jeg følte mig så stolt og lykkelig.

img_5965

Det hele var med hånden på hjertet, faktisk meget lykkeligt og det hele gik så GODT.

Jeg vil ikke lyve og sige jeg ingen smerter havde, for jo, det havde jeg og av for den, det gjorde ondt! Jeg havde ingen komplikationer efter indgrebet og mit ar helede rigtig fint.

Men tøser, jer som går og overvejer kejsersnit, frygt det ikke, smerterne er intet sammenlignet med fødselssmerter 😉 HAR JEG FÅET MIG FORTALT! Og jeg gør det gerne igen når jeg skal have mit næste barn! Hvad er din mening om det? Skriv gerne nedeunder.

Håber i kunne lide min historie <3

Amalie Szigethy.

PS. Et billede af mit fine fine ar lægerne lavede på mig.

amalie-kejsersnit

12 kommentarer

  • Tina

    Nu har jeg kun hørt gode ting om kejsersnit og da min baby ender på omkring de 4 kilo, så vil jeg helt sikkert have et kejsersnit. MEN jeg vil lige høre om hvordan smerterne er efterfølgende? Og hvad med under selve operationen, kan man mærke de skære en op? Det er det eneste jeg er bange for..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Jeg fødte min søn vaginalt. Jeg havde den bedste følelse hurtig og nem jeg havde veer i ca 10 timer og fra den første pres vee gik der 9 minutter så var jeg blevet mor til den smukkeste lille dreng på 2850 g 49cm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birte

    Hej Heidi P vil lige fortælle dig at efter veerene er lige så slemme selv om du får et kejsersnit 3 gang . Tillykke med den lille guld klip .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg synes folk skal vælge hvad de selv føler, men jeg synes man skal huske på at børnene kommer til at mangle nogle bakterier når de bliver født ved kejsersnit og at man ikke får frigivet de der hormoner i kroppen på samme måde (har selv født ved kejsersnit)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • merete petersen

    jeg har født to børn vaginalt og det vil jeg altid anbefale andre hvor man kan føle hvor langt ens barn er

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Jeg har også prøvede begge dele, og jeg fortrækker helt sikkert et kejsersnit! Jeg havde en meget hård fødsel ( med mit første barn). Ville så lige sige at det ikke var nemt at overtale dem til at få kejsersnittet. Hvergang jeg var til jodermoder konsultation, skulle vi snakker om hvorfor jeg gerne ville have kejsersnit og hvorfor hun mente at jeg skulle føde normalt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brynhild

    Jeg endte med akut kejsersnit, da min store dreng (4920g) satte sig fast. Jeg var helt ok med det, da jeg havde fået lov til at forsøge vaginalt i knapt 56timer inden han kom ud (jeg åbnede mig ikke, det var det primære problem) og vi havde prøvet A L T for at få den naturlige fødsel igang. Men ud kom han. Jeg havde så bivirkninger af medicinen, der skulle få min livmoder til at trække sig sammen. Kastede op imens jeg lå fast på briksen og følte at jeg var ved at blive kvalt og var samtidig så bedøvet at jeg ikke var vågen ved selve fødslen og kan ikke huske så meget fra timerne efter. Derudover vågnede jeg af skrig, der ikke var der, de næste par døgn, som bivirkning af bedøvelse. Og de tog et par timer efter kejsersnittet inden jeg kunne mærke mine hænder igen. Men arret er næsten usynligt og vi har verdens dejligste dreng ❤ jeg tager gerne et forsøg mere på vaginal fødsel, ligesåvel som jeg accepterer endnu et kejsersnit. Så længe jeg bare får mit barn ud i godt behold, er mine egne behov egentlig ikke så vigtige for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Amalie
    Jeg har en dreng på 3 år, som jeg fødte vaginalt efter vandet gik godt 3 uger før min termin.. Modsat dig var jeg rigtig bange for, om min fødsel skulle ende ud i kejsersnit dengang jeg var gravid, fordi jeg bare rigtig gerne ville føde “den vej ud”. Det kunne jeg heldigvis godt og havde det bedste forløb, uden smertelindring, og vil overhovedet ikke være bange for at føde igen, hvis jeg engang bliver gravid igen 😊
    Min veninde var virkelig bange for at skulle føde, så hun ville gerne have kejsersnit – det var så ikke så nemt for hende, for lægerne sagde til hende at det kunne man ikke bare selv bestemme fordi man ikke ville 🙁🙁🙁 hun endte så med at få akut kejsersnit alligevel, “heldigvis” for hende..
    Hvad gjorde du for at få lov til at få kejsersnit? Måske det bare er forskelligt alt efter hvilket sygehus man skal føde på..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Jeg fik kejsersnit tilbage i 2014, uhh jeg syntes det var slemt efterfølgende! Jeg er normalt ikke en pivefis med smerter men det her gjorde virkelig ondt efter. Det helede fint men idag har jeg en pølse ved aret 😂 Jeg ville meget hellere føde vaginalt end kejsersnit og satser da også på det næste gang. Jeg var så også virkelig træt af at jeg ikke måtte lave noget fysisk som at støvsuge osv de første 4 uger 😜 Hver sin smag og holdning og heldigvis er der plads til det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Sikke en fin fortælling ❤ Jeg fulgte også med i Amalies Verden og og det var et stort øjeblik at se din datter komme til verden!
    Sådan helt praktisk, gør det ondt at få lagt kateter og få nålen stukket i ryggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Iiih…-bliver helt rørt når jeg læser om din oplevelse med kejsersnit. Jeg har selv prøvet både kejsersnit og at føde vaginalt og jeg kan kun give dig ret i at det er fantastisk at få et kejsersnit!! Det hele foregår så stille og roligt og man føler sig tryg under hele forløbet! Ville også klart anbefale kejsersnit hvis nogen spurgte mig. Synes desværre der er en tildens til at det er lidt tabubelagt i Danmark at vælge kejsersnit fremfor vaginal fødsel og at der hurtigt kan blive set lidt skævt til en når man fortæller om det, hvorimod man jo i andre lande synes det er helt vanvittigt at vælge vaginal fødsel frem for kejsersnit! Derfor synes jeg også at du er MEGA sej du er så åben omkring det så flere kvinder måske kan få øjnene op for ar det altså er helt okay at få et kejsersnit og at man skal respekteres ligeså meget som dem der vælger at føde vaginalt!! Peace out❤️😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi P

    Nu har jeg selv født 3 børn på 3 år vaginalt og uden bedøvelse – hurtige fødsler, men. Hvis jeg på nogen som helst tidspunkt havde været bange for at føde eller havde haft en dårlig oplevelse første gang, så ville jeg helt sikkert have taget et kejsersnit. Efterfødselsveer var dog rigtig slemme og grimme 3 gang 😳
    Hvad man vælger er op til den enkelte selv og jeg er ganske enig med dig i at man skal gøre det man føler selv er det bedste. Det er din krop, dit barn og din fødsel.
    Jeg synes du var modig ved at stå fast ved din beslutning – ingen andre end dig ved bedre selv. Jeg kunne rigtig godt lide din historie og jeg så også Amalies baby da du fik hende og må da indrømme at jeg sad da og græd med, for uanset om man føder rigtigt eller ved kejsersnit, så er det jo stadig livsbekræftende at få sit barn op på maven første gang ❤
    Jeg nyder at følge dig på IG og se din lille pige blive større og større og jeg ønsker dig alt held og lykke med titlen som mor – man ved ikke hvad kærlighed er, før man er blevet mor ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor er min Instagram profil privat.