Det er med tåre i øjnene at jeg sidder her og skal skrive min historie og dele den med hele Danmark.
Men jeg deler også min historie med mange forældre der er i en lignende situation.
Det har hjulpet mig lidt igang, for jeg er ikke alene om mit mareridt.
og det hjælper at dele, så jeg ikke føler mig så alene om det.

Det har været en svær proces.
Skulle jeg dele min historie, eller skulle jeg ikke?

Jeg har valgt at dele min historie.

Det her er starten på en grim grim historie, søvnløse nætter, frygt og angst. Det skulle være den bedste tid i mit liv, men det blev det bare ikke. Alle forældre der læser dette, kan jo prøve at forstille sig, at en fremmed person tager deres barn fra dem.

ja, det er en tanke vi ikke vil tænke, føle eller mærke.

Jeg bliver gravid i 2015 og venter min lille pige.
Jeg kender godt faderen, men ikke mere ind at vi ”bare er fest venner”.
Jeg finder forholdvis hurtig ud af jeg er gravid og vi beslutter os for at vi skal være forældre, men som venner. Vi har ikke noget romantisk forhold og egentlig intet bekendtskab som sådan.  Faderen er dog forelsket i mig og vil gøre alt for at jeg gengælder hans følelser. Det var meget svært for faderen at skulle forholde sig til at jeg på ingen måde ville have noget med ham at gøre. Han truede mig til at gå til pressen og fortælle vi var kærester, for ellers ville han ikke have noget med vores datter at gøre.

Jeg fik trusler fra ham.
Jeg følte mig tvunget til at lyve, for mit ønske var jo at vores datter skulle have både en mor og far. Trods alt.

Men undervejs i graviditeten udeblev faderen fra scaningerne.
Han mistede hurtigt interessen i min graviditet
Han ville hellere feste med vennerne.
Han var på stoffer og blødte ud af næsen.
Han tog heste-medicin og kokain bla.

Hans venner kom fra kriminelle miljøer og han kom selv fra familieforhold som jeg ikke kunne identificere mig med. Han løj om hans arbejde og økonomi. Han lånte blandt andet en porche til optagelserne i Amalies baby. Han havde ikke noget kørekort, men kørte bil alligevel. Han total smadrede bilen og rendte fra regningen som hans ven havde lånt ham.

En adfærd og en livstil der virkede skræmmende og fjern fra mit eget.
Det gik gradvist op for mig at jeg havde men en syg person at gøre.

I graviditeten optager jeg tv programmet ” Amalies baby ”
her bliver jeg tvunget til at lyve om vores forhold. Faderen ønskede vi skulle fremstå som et lykkeligt kærestepar med et kommende fælles barn. Hvis ikke jeg ville gå med til det på tv, kom der nye og flere trusler.

Flytter sammen?

Det gjorde vi aldrig.

Jeg vidste meget hurtig at han var forelsket i mig og ville være sammen som en lille familie. Han sagde bla. at han kun ville være med til at støtte mig økonomisk, hvis jeg ville sige til pressen og i tv programmet Amalies baby at vi var en lykkelig familie der boede sammen. Jeg følte mig igen truet og var i et dilemma. Jeg ville jo gerne have han skulle være en del af vores datters liv, men det hele skulle være på hans betingelser.  Han virkede psykopatisk og krænkende.

Jeg havde jo også hørt ham lyve for andre mennesker om hans liv og økonomi.
Hans mange virksomheder, biler og villaer.
jeg vidste godt inderst inde det hele var løgn, men når man er midt i det, kan det være svært at sætte grænsen, at se virkeligheden.
jeg vidste godt han kom i kriminelle bande -miljøer.
men han var ”pakket ind” i et pænt jakkesæt og jeg blev også narret til at tro på en fantast.

Jeg siger stop.

Jeg snakker meget med min mor og familie om alt det her.

Det skal ikke være nogen hemmelig at min familie ikke bryder sig om faderen.
De råder mig også til at få hjælp. Jeg vil ikke bo sammen med en syg person og et menneske jeg hverken elsker eller stoler på.

Bor alene.

Jeg flytter ind i huset alene og begynder at blive glad igen, jeg begynder at ”bygge” rede til min lille pige som snart kommer, og jeg kan mærke ”det at være” alene passer mig meget bedre og jeg føler mig gradvist mere og mere fri af faderen. Men det skulle ikke gå for godt, for pludselig begynder faderen at ringe til mig. 15 gange om dagen. nat og dag. Han skriver sms’er, specielt når han er fuld og påvirket af stoffer. Jeg husker at det var ubehageligt og at jeg havde på fornemmelsen af at det drev ham til vanvid, at jeg ikke ville være sammen med ham. Jeg prøvede at forklare ham at jeg ikke ønskede at være kærrester med ham. At han skulle lade mig være så, jeg kunne fuldføre denne graviditet i fred og ro.
Skabe de bedste rammer om min graviditet.

Han prøvede alle kneb for at vinde mig.
Han sendte blomster der lå på min dørmåtte.
Han kontaktede alle mine venner og fortalte dem hvor glade vi var som par.

( Det var sygt og jeg husker at jeg tænkte om han mon var psykisk syg eller fejlede noget)

Han ringede endda også til min mor og fortalte løgnhistorier om mit liv, så min mor blev bange og kørte hen til mig i frygt for jeg var i alvorlig fare,
Min mor sagde til mig, at hun var bange for at faderen var psykisk ustabil. Nogengange når det bankede på min dør frygtede jeg det var faren som kom uanmeldt og her ville jeg gemme  mig ude på mit toilet,
Jeg kunne sidde på det låste badeværelse i timer. jeg ville være helt sikker på han ikke var udenfor mit hus.

Jeg erkender jeg har været naiv og ville tro på det bedste.

Jeg gav faderen halvdelen af forældre myndigheden på betingelse af, at han underskrev en kontrakt mellem ham og jeg.

Her står bla, at samværet mellem faderen og barnet de første to år skal foregå hos mig.

Han siger så, at han gerne ville skrive under på kontrakten og var informeret omkring punkterne.

Jeg udfylder erklæring om forældre yndighed elektronisk.

Men jeg fik aldrig underskriften fra faderen da vi skal mødes for det samme.

Jeg blev snydt.

Min mave fornemmelse lyver ikke. 

En lørdag aften hvor jeg er gravid i 4 måned
har jeg besøg af min veninde Caroline.
Vi hygger os med film.

Faktisk var min veninde mere eller mindre flyttet ind til mig da min egen familie ikke kunne være hos mig hele tiden.
jeg var bange om aftenen, her kom min angst til udtryk.

Vi går i seng kl 23:00 nede i mit soveværelse som ligger i kælderen.

Ligepludselig midt om natten banker det på min dør.
Mit hjerte stoppede lige for en kort stund og jeg ved lige med det samme hvem det er.

Men det stopper ikke her, for det er ikke kun faderen.
Faderen har 4 venner med.

De banker først svagt men ”bankene” bliver gradvist mere og mere hårde . Vi ligger helt stille og lader som om vi ikke er der, men meget hurtig bliver døren smadret i 1000 stykker. De bryder ind i mit hjem,
de er på stoffer og deres øjne er sorte. Der står 4 fremmedet mænd i mit soveværelse i mørke og råber at jeg skal forlade huset fordi det ikke er mig som bor der. Jeg kender ikke disse mænd , men det er tydeligt de kommer fra et kriminelt miljø.
I dette øjeblik ved jeg, at de slår mig ihjel.

jeg skal dø.

Jeg kaster op af frygt.

Jeg er bange for de også slår mit ufødte barn ihjel.

Løb for livet.

jeg får ringet min mor op og lægger telefonen væk. Så de ikke kan se jeg har ringet til nogen.
jeg når at tænke at min mor kan nå komme når hun høre jeg er i fare. Jeg rejser mig fra sengen og løber op af trappen for at komme ud og råbe på hjælp.

De tog alle mine familiebilleder, billeder af kommende baby og de spredte dem ud over det hele.

De havde rodet i alle mine ting.

De hev alt ud af mine skabe, glas, tøj, alt var på gulvet.

Mit nye lille hjem var ødelagt og mishandlet af faderen og hans venner.
Min mor havde hørt det hele og kom meget hurtigt.

I mellemtiden var vi løbet ud på gaden og råbte på hjælp.

Jeg kontaktede politiet der også kom.
Politiet tog fat i faderen og lyste ham i øjnene med deres lygte imens de udspurgte ham.
Min mor optog det hele med sin iphone.
Vi har set filmen igen og igen.
faderen var på stoffer og helt væk.
det er uhyggeligt at se på.

Mit og mit ufødte barns liv var i fare.
Det kan jeg ikke lide at tænke på i dag. men det gør jeg.
Det er nu en del af min livshistorie og min datters.

Et sandt helvede.

Jeg begynder at indse at faderen til mit barn er kriminel og farlig.
Min familie ansætter et privat vagtværn.
2 mænd der konstant på skift overvåger min bopæl.
der kommer kamera op og jeg kan igen sove lidt om natten.

Mit barn kommer til verden

Graviditeten nærmer jeg sin afslutning.
Men frygten og angsten kommer igen, for 14 dage inden min termin får jeg en mail.

Advokater i sagen
Der kommer en mail fra faderens advokat.
Advokaten oplyser mig om at han har ret til at være med til fødslen,

Jeg fryser fuldstændig til is og min frygt og angst vender tilbage til mig med 120 i timen.

Heldigvis er det ikke en fars ret.
Det er noget moderen bestemmer.

Jeg kontakter lynhurtig en advokat.

Jeg kigger på det her fantastiske lille bitte barn, mit barn, min elskede lille pige.
jeg er parat til at gå igennem hvad som helst for at beskytte hende.

Skal hun se og opleve
alle hans forfærdelige løgne og psykisk vold?
Jeg husker at jeg tænker, hvorfor skal han gøre dette mod mig.

Jeg når at få 2 måneder alene med min lille pige før jeg får et brev fra statsforvandlingen.

Nu skal han møde hende.

Han vil have krav på hende.

Han er ligeglad med hvad han har gjort eller hans levestil, han tænker ikke over hvad han kan tilbyde det her lille bitte barn. Jeg mærker en kamp fra hans side. Han virker besat af tanken om at tage mit barn fra mig. At vinde, at fortælle hele Danmark hvor fantastisk en far han er, at bruge barnet som hans redning fra hans grusomme liv. Det skal mit barn ikke, mit barn skal ikke bruges som en brik. Tænk jeg skal ind i en forvandlingen med mit barn, til en mand som er så syg.

Han vil tage mit barn, og han giver ikke op

Meget hurtig ved jeg godt inde i mig selv jeg skal samarbejde med ham, fordi i dagens Danmark og i følge FORÆLDREANSVARSLOVEN har en far ligeså meget ret til sit barn som den anden forælder.

Selvom jeg er bange, traumasiteret, og har angst, tilbyder jeg ham trods mit hjerte fortæller mig noget andet at han kan komme hjem og se mit barn hjemme hos hende.

Hun er lille, hun bliver ammet, hun skal have tryghed og rutiner,

Dette fortæller jeg ham på det 1 møde i statsforvandlingen, men her kan jeg godt se at jeg ikke bliver mødt med en forståelse for hvad dette lille barn behøver.

Han vil dog tænke over tilbuddet, alternativet er overvåget samværd inde i statsforvandlingen.

Mails frem og tilbage med advokater
Faderen kommer hjemme i vores hus og ser hende.
Han kommer først 1 gang om måneden i en time, dog må han gerne blive så længe han har lyst til.

Meget meget hurtig finder jeg ud af at han ikke har nogen ide om hvordan man tager sig af et lille barn.

Han kan ikke finde ud af at skabe en kontakt til hende, han vil gerne holde hende, men hun græder og søger mig.

Han får mig til at tage billeder af ham og hende.
Han fortæller at hans familie gerne vil se billeder af ham og hende.

Han sender istedet billederne til statsforvandlingen og fortæller dem at han har været der flere gange på en måned,
at deres kontakt er fantastisk og at han vil have hende mere.

På det her tidspunkt er min lille pige kun 6 måneder, bliver stadig ammet, er meget afhængig af mig og græder hvis jeg går.
Skal min datter udvikle seperationsangst?

HVOR ER FORSTÅELSEN FOR AT DETTE LILLE BARN STADIGVÆK ER MEGET AFHÆNGING AF SIN PRIMÆRE OMSORGSPERSON?

Hvor er den far som forestår og vil sit barn det bedste????

Hvilken far er man, hvis han ønsker at tage barnet fra moderen?

Handler det her overhovedet om barnet?

En far som fester hver weekend, tager stoffer, færdes i kriminelle miljøer, uden bopæl, opholder sig skiftevis hos hans forældre på Amager og hos andre.

  1. Statsforvandlingen laver fejl.

Ud fra de nye oplysninger træffer statsforvandlingen alligevel en afgørelse om at faderen må hente barnet og have
samværd med barnet 2 timer uden moderens tilstedeværelse.

Hvordan kan det være bartnets tarv under omstændighederne.
Barnet kender ikke faderen. Har ingen relation til ham.
han er en fremmed.

Vi anker afgørelsen til ankestyrelsen lige med det samme.

Hvordan kan faderen lyve sig gennem systemet?

Vi taler om et system hvis formål er at varetage barnets tarv.

De skal TRÆFFE AFGØRELSER om BARNETS TARV ud fra de oplysninger der er tilstede.

ER LOVGININGEN som den skal være ??

….nej det er den ikke.

Heldigvis fik vi et brev tilbage fra ankestyrelsen om at vurdering var en fejl og at de samvær der var planlagt nu er annulleret.

SELVFØLGELIGE får han ikke lov til at tage mit barn og køre væk med barnet.

Skulle barnet så sidde i en bil med en fremmed mand uden kørekort og køre væk.????
på stoffer??

Bør statsforvaltningen se på faderens narkomisbrug. Livsførelse, boligforhold, etc??

Faderen kalder mig ind til endnu et møde i statsforvandlingen.
Nu er mit barn 9 måneder gammelt.

Statsforvaltningen anbefaler denne gang at faderen kan se barnet i de vante og trygge omgivelser.
nemlig i vores hjem. Selvom faren op til flere gange giver udtryk for at han ”bare” vil have barnet og ikke lytter på hvad der er i barnets tarv.
men faderen skriver ikke under på anbefalingen af børnesagskyndig der er givet i statsforvandlingen. Det vil sige at anbefalingen blev aldrig en realitet da faderen ikke skriver under. Hvad skal der så ske? Tænker jeg. Mere terror.

”Kampen” forsætter dog, han giver ikke op.

Han kan ikke lide den vurdering børnesagskyndige har givet.

Jeg sidder tilbage med en afmagt og tænker ” HVAD ER DET DU VIL OPNÅ?

Jeg tilbyder faderen at han stadig kan komme hjem til os se hende efterfølgende, men han vil ikke.

Han beder statstforvandlingen lave ny afgørelse så han kan se barnet på anden måde. Her bliver jeg ikke lyttet til. Mine bemærkninger er ligegyldige.

Årsagen til at faderen ikke vil se barnet på barnets bopæl er nu min mors skyld.
Min mor har fortalt faderen face2face hvad hun mener om ham og det faldt ikke i god jord.

Der går nu en hel sommer fra Maj til slut August hvor han ikke ser barnet, af grunde der skyldes min mor, selvom min mor aldrig har været til stede i samværene og absolut ikke har tænkt sig det. Men gode undskyldninger kan man slippe godt fra..

Statsforvandlingen træffer pludselig en ny afgørelse.

Den nye afgørelse bliver så at der skal være 6 overvågede samværd i statsforvandlingen,

FOGDEN

Jeg møder ikke op til de 6 samværd.

Jeg klager til ankestyrelsen men de lader sagen ligge 0g kaster tilbage den tilbage til statsforvandlingen igen.
De bestemmer bliver der sagt.

Det er forældreansvarloven vi taler om??

Jeg bliver kaldt til fogedretten. Jeg vil nu modtage bøder hvis jeg ikke møder i statsforvaltningen.

Jeg møder stadigvæk ikke op.

Der bliver lavet 6 samvær igen inde i statsforvandlingen.

Politet dukker op.

Faderen er efterlyst. Til trods for vi ikke er et par eller har kontakt dukker politiet op på min private adresse.. Jeg bliver udspurgt til hans levestil, misbrug, bopæl og hans venner. Her iblandt en ven ved navn Simon. De spørger mig også ind til et sommerhus hvor der er blevet gemt udstoppede dyr. Jeg fortæller politiet pænt at jeg ikke ved hvor han er. De efterlader mig et nr og beder mig ringe hvis jeg høre eller ved hvor han er. Politiet er naturligvis bekendt med samvær i statsforvandlingen.

Statsforvandlingen er ligeglade

Faderen er efterlyst og politiet leder efter ham men statsforvandlingen afviser og vil ikke gøre mere ud af sagen. HVOR GÅR MYNDIGHEDERNE IND OG GRIBER IND? Skulle det være barnets tarv? Tænk hvis min lille pige var sammen med faderen og faderen blev hentet af politiet fordi han er kriminel. Værste tænkte skulle jeg hente min lille pige som er under 1 år på en politi station. Burde statsforvandlingen gribe ind her? Hvad er barnets tarv??

Mit barn har ikke set faderen i 8 måneder og præcis idag er der samværd i statsforvalningen.

Jeg vil gå langt for mit barn.

.Jeg har fået bøder fra fogedretten
jeg har fået trusler, og mange af dem.

Jeg lever med trusler om at politiet henter mit barn og køre med det.

At jeg kommer 6 måneder i fængsel.

Men det er ok.. Jeg går gerne i fængsel og jeg modtager gerne bøder.

Ingen fremmede eller farlige mennesker skal være en del af min datters liv eller få lov til at ødelægge hende og det lille liv der lige er begyndt.
Men det er præsis det der vil ske når politiet henter mig og min datter fordi vi skal bo i et fængsel fordi jeg ikke vil udlevere mit barn til en fremmed kriminel stofmisbruger.

Men jeg har stadig privat vagtværn og jeg har indbygget kamera i min lejlighed der skal sikre ingen gør os noget. I kan tænke det er forfærdeligt det skal være sådan, og det er det også.
men nødvendigt.

Jeg har en fantastisk familie der er omkring mig hele tiden.

jeg har en hotline til politiet.. Så jeg har gjort hvad jeg kunne for, at min datter og jeg kan have en tryg hverdag.

FORÆLDANSVARLOVEN

Den FORÆLDANSVARLOV vi har i Danmark er ikke gennemtænkt.

VI SKAL BESKYTTE VORES BØRN MOD VOLDSMÆND OG KRÆNKERE.
STATSFORVANDLINGN ER MED TIL AT KVINDER BORTFØRE DERES BØRN,
STATSFORVANDLINGEN ER MED TIL AT BØRN BLIVER KIDNAPPET ELLER SLÅET IHJEL FORDI DER IKKE BLIVER HØRT PÅ DEN PRIMÆRE OMSORGSPERSON DER BLIVER TRUET
.

Kunne man forestille sig at faderen var kommet på daglig basis i barnets hjem.
Opbygget en relation til barnet. Lært hende at kende.
Opbygget et kærligt forhold mellem far og datter??

Det havde jeg håbet på.

Alt for min datter

Det her er min historie. Hvad er din? 

Lad os sammen stå stærke og bryd tabuet. 

Forældreansvarsloven burde ikke træde i kraft.

Forældreansvarsloven er ikke i barnets tarv.

Statsforvandlingen er ikke i barnets tarv.

image2

Amalie