Hej alle,

Der var sikkert en del af jer, som så med i gårdagens forside-fruer på TV3.  Vil gerne først og fremmest have lov til at sige tak for de flotte seertal som tikker ind hver eneste torsdag. Det er dejligt at der er så mange interesserede som følger med i vores liv. Jeg ved også at når jeg siger tak, så siger jeg tak på de andre pigers vegne. Det er virkelig et kæmpe cadeau. Så tak.

Donorbarn.

Jeg fortalte jo lidt om det igår, og selvfølgelige kunne jeg bruge en del timer på at fortælle om mine tanker, følelser,  og hvordan jeg egentlig har det, men ikke alt kommer med på tv og derfor lader det også seerne med nogen uforklarede spørsmål, eller en del interesse bag ens valg, så derfor vil jeg gerne have lov til at fortælle lidt om valget, og hvorfor. Det skal lige sættes på plads at jeg ALDRIG vil have et barn til hver en pris ” koste hvad det vil”- SOM pressen skriver. Når noget så vigtig som et barn kommer på tale er jeg meget grundig,  for hvis nogen ved hvad det vil sige at gå igennem en graviditet, fødsel og opdrage et barn, ja så er det mig :-)) og ganske rigtig, er jeg god til det, og jeg elsker det.

Den perfekte drøm. 

Jeg tror  at jeg ligesom så mange andre kvinder har en drøm om et hus, have, mand og en masse dejlige børn. Desværre er det ikke altid sådan det ender, men fordi at jeg ikke fik det, så skal det ikke stoppe mine drømme. Ingen skal stoppe mine drømme. Jeg kan da stadig få alle de ting selvom jeg ikke har en mand? Jeg er stadig ung, vil mange sikkert tænke, og det ganske rigtig. Jeg var også ung da jeg blev gravid. Kun 24 år. Da mit stjerne barn kom til verdenen og var 1 måned gammel da blev jeg kun 25 år. Nu fylder jeg 27 år lige om lidt. Og STADIGVÆK ung, men min lille pige bliver 2 år og jeg vil gerne have at hun skal have en stor familie med søskende. Tankerne er så: Hva så hvis jeg først møder en om 5 år? Så er jeg 32 år og så skal man jo liiiiiige lære hinanden at kende, giftes, finde hus, nyde hinanden ( osv ). Der er mange ting som skal ”falde rigtig sammen”og gøres rigtig og vil jeg så vente på det eller vil jeg forfølge mine egne drømme om at få en større familie? Få et hus? Leve som single? Få familieforøgelse?  For hvis man altid skal gøre tingene ”ordentlig” og vente på det rigtige tidspunkt, SÅ KAN MAN risikere at ” det” rigtige tidspunkt aldrig kom. Jeg vil ikke spilde dette fantastiske liv som er givet til mig. Spørsmålet er så hvornår indser man det? Efter 2 år? Efter 5 år? Giver man det mere tid fordi MAN VIL have det eller venter man 20 år? Tik tak. Tiden går, hvertfald i mit liv og jeg vil ikke spilde min tid, VORES TID. Jeg vil leve, jeg vil have børn, jeg vil elske, jeg vil elskes, jeg vil grine, jeg vil ikke fortryde, jeg vil spise god mad, jeg vil rejse med mine børn, jeg vil give OS oplevelser, jeg vil have en familie, min egen familie.  jeg vil være lykkelig( OG hvornår er man det)? Ja det er jo individuelt ) og det er også derfor man skal passe på med at dømme andre- for husk,  vi ikke enes, vi har forskellige måder at blive lykkelige på. Jeg ved hvertfald én ting, og det er at min lille pige, min højt elskede lille datter gør mig lykkelig. Hun får mig til at føle jeg lever. Hun gør mig til et bedre menneske, hver eneste dag. Den største gave jeg kunne give hende ville være en søster eller bror. Et donorbarn eller med en mand, det må tiden vise..  Og husk nu, fordi man går den ene retning i livet så betyder det ikke, at der åbner sig nye veje  og måske ender stikmodsat. You never know, og det er det som er så fantastisk ved livet.

Hilsen en eventyrlystkvinde, som elsker livet

img_0594

<3

Amalie